Generhvervelse af dansk statsborgerskab
Mulighed for genoptagelse af sager om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab på baggrund af en dom fra EU-Domstolen.
På baggrund af en dom afsagt af EU-Domstolen den 5. september 2023 i sagen C-689/21, har Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderet, at ministeriet ved behandlingen af alle ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret, vil skulle inddrage en række yderligere momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk statsborgerskab og dermed unionsborgerskabet – uanset hvornår ansøgningen er indgivet.
Denne vurdering er tidligere alene blevet foretaget i sager, hvor ansøgningen blev indgivet inden det fyldte 22. år.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil således fremover i alle sager, hvor fortabelsen af det danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år også betyder en fortabelse af unionsborgerskabet, foretage en vurdering af, om virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionale med formålet med fortabelsen (dvs. hensynet til, at der består et reelt tilknytningsforhold mellem danske statsborgere og Danmark).
Det er desuden Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der vil være behov for at justere indfødsretslovens § 8, så bestemmelsens ordlyd og bemærkninger bringes i overensstemmelse med EU-retten.
Se Udlændinge- og Integrationsministerens orientering af Folketinget om dommen og dens retsvirkninger her.
Mulighed for genoptagelse
Dommen får retsvirkninger fra ikrafttrædelsen af den fortolkede regel, TEUF artikel 20, som trådte i kraft den 1. november 1993.
Tidligere danske statsborgere, der er fyldt 22 år den 1. november 1993 eller senere, og som efter det fyldte 22. år har søgt om at bevare dansk statsborgerskab, og som har modtaget en afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om fortabelse af statsborgerskab, hvorved de også mistede deres unionsborgerskab, vil kunne anmode ministeriet om at genoptage deres ansøgning. Det vil være en forudsætning for genoptagelse, at fortabelsen havde virkninger i forhold til EU-retten. Det vil i almindelighed være tilfældet, hvis den pågældende har haft familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning til en anden EU-medlemsstat end Danmark inden det fyldte 22. år.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil ved behandlingen af genoptagne sager lægge vægt på de faktiske omstændigheder, herunder tilknytningsmomenter, der var gældende op til ansøgerens fyldte 22 år. Det vil sige, at tilknytning til Danmark og øvrige EU-lande, der er opstået efter det fyldte 22. år, ikke vil kunne indgå i vurderingen af, om vedkommende har bevaret sin danske indfødsret.
Læs EU-Domstolens dom af 5. september 2023 i sagen C-689/21 her.
Er du bosiddende i udlandet, og har du mistet dit danske statsborgerskab ved at erhverve et andet statsborgerskab før den 1. september 2015?
Nåede du ikke at søge i forbindelse med den første 5-årige overgangsordning, så er der godt nyt til dig. Folketinget vedtog nemlig i juni 2021 en ny 5-årig overgangsordning, som giver mulighed for at generhverve det danske statsborgerskab ved afgivelse af erklæring. Overgangsordningen træder i kraft den 1. juli 2021 og skal gælde indtil den 1. juli 2026.
Reglerne fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, hvor du også kan finde skemaet til erklæring om generhvervelse af dansk statsborgerskab for tidligere danske statsborgere.
Hvordan kan jeg have mistet mit danske statsborgerskab?
Hvis man som tidligere dansk statsborger har ansøgt om et fremmed statsborgerskab inden den 1. september 2015, kan man have fortabt sit danske statsborgerskab i medfør af den tidligere gældende § 7 i lov om dansk indfødsret.
Med virkning fra den 1. september 2015 blev denne bestemmelse ophævet, og danske statsborgere som efter denne dato har ansøgt om et fremmed statsborgerskab mister ikke længere det danske statsborgerskab.
Hvordan kan du søge om at generhverve dansk statsborgerskab?
Du kan søge om at generhverve dit danske statsborgerskab ved at indsende en erklæring direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet - også fra udlandet. Du kan også mod ekstra gebyr indsende erklæringen via en dansk ambassade eller et af de mange danske konsulater i udlandet. Du kan se de danske repræsentationer her. På Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside er der information og vejledning om de nærmere regler.
Hvordan får jeg et dansk pas?
Du vil kunne søge om et dansk pas, når Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet din sag og afgjort, at du har generhvervet dit danske statsborgerskab. Du kan se den seneste liste over, hvor du kan søge om et dansk pas med biometri her. Husk at du som hovedregel skal bestille tid for at kunne indgive din pasansøgning, så du opfordres ligeledes til at besøge din ambassades hjemmeside for nærmere oplysning herom.