Gå til indhold

Design


Allerede i 1930’erne begyndte Alvar Aalto (1898-1976) at lave glaskunst, som stadig i dag er populært i Finland. Aalto ville lave praktiske møbler, som kunne købes af mange mennesker. Hans mest kendte værker er Aalto-vasen og den tre- og firebenede skammel, som der er blevet lavet mange kopier af. Aalto betragtes som en banebryder inden for finsk design og arkitektur. I Finland er der mange gader, der har fået navn efter Alvar Aalto. Tilmed Aalto Universitet i Helsingfors har fået navn efter den kendte designer og arkitekt.  Aaltos første kone, Aino Aalto, var også arkitekt og designer. Hun medvirkede i sin mands projekter, men skabte også sine egne produkter, hvoraf Aino Aalto -glasserien med drikkeglas og kande stadig bliver produceret.

Indretningsarkitekt og møbeldesigner Eero Aarnio (1932-) er kendt for sit design med enkle geometriske former. Han har designet utallige møbler og lamper. Aarnio blev kendt i 1960’erne for sine futuristiske stole: Ball Chair, Bubble Chair og Pastil Chair.  Især Ball Chair fik international opmærksomhed. Aarnio var foregangsmand for at bruge plastic og glasfiber som materiale til møbler. Efter at retro design blev populært, har Aarnios værker fået megen opmærksomhed igen. Aarnios værker findes i blandt andet i museer i Australien, USA, England og Frankrig. I 2000-tallet er Aarnio blevet belønnet med flere designpriser.

Ristomatti Ratia (1941-) har designet møbler, smykker og tekstiler. Han læste design i England i 1960’erne. Hans mor, Armi Ratia, grundlagde den finske tekstilvirksomhed Marimekko i 1951. Ristomatti Ratia har siden designet flere tekstiler for Marimekko.

Én af de yngre finske designere er Harri Koskinen (1970-), som har fået international opmærksomhed lige fra starten af sin karriere. Han har designet møbler, service og glasvarer. Koskinen er især kendt for sin Block-lampe, hvor pæren ligger inde i en blok, som ligner en isterning. 

Design District

I Helsingfors centrum kan man finde flere kvarterer med designbutikker, som blandt andet sælger tøj, smykker, møbler samt porcelæn- og glasvarer. området er kendt ved navnet Design District. Design butikkerne i området er markerede med et klistermærke på døren eller vinduet. I 2012 var Helsingfors verdens designhovedstad. Finsk design blev derfor promoveret i denne periode, bl.a. ved hjælp af forskellige arrangementer som fandt sted i og omkring hovedstaden.