Spring til indhold

Visum til Danmark

Information om COVID-19
Vær opmærksom på at visumudstedelse på de danske repræsentationer er begrænset grundet indrejserestriktioner til Danmark. Læs mere om visumansøgningsprocessen nedenfor.

Senest opdateret d. 25-06-2020

Visa operations
Visa operations are limited due to the current restrictions on entry into Denmark. You can hand in a visa application if you have to travel to Denmark before 31 August 2020 and have a worthy purpose for entering Denmark. Applications for business visas can be handed in 6 months prior to the planned trip. Read more about what constitutes a worthy purpose on the website of the Danish Police.
Please contact the embassy if you wish to hand in a visa application.


NY ONLINE VISUMANSØGNING:

Fra den 1. juli 2019 skal du udfylde og betale din visumansøgning online via ApplyVisa.um.dk. Når du har ansøgt og betalt visumgebyret online, skal du printe følgebrevet fra ApplyVisa og indlevere de øvrige påkrævede dokumenter på Den Danske Ambassade i Helsingfors.

 

 

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Visumregler

Information om COVID-19

Vær opmærksom på at visumudstedelse på de danske repræsentationer er begrænset grundet indrejserestriktioner til Danmark. Det er muligt at indlevere en visumansøgning, hvis du er bosat i et land, der karakteriseres som åbent. Du kan se, om dit land er åbent eller i karantæne her.

Hvis du er bosat i et karantæneland, kan du indlevere en visumansøgning, hvis din indrejse til Danmark har et anerkendelsesværdigt formål. Læs mere om anerkendelsesværdige formål her

Repræsentationsaftaler

Danmark er i nogle lande repræsenteret af andre Schengenlande, der behandler visumansøgninger på vegne af Danmark. Disse aftaler er midlertidigt suspenderet med undtagelse Norge vedrørende ansøgning om opholdstilladelse. Det er derfor ikke muligt at indgive en visumansøgning til Danmark via et andet Schengenland.

_________________________________________________________________________________________________________________________

Hvem skal have visum for at rejse til Danmark. Se
denne side.

General information om visumregler kan findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside nyidanmark.dk. Nedenfor finder du basal information om krav og procedurer for indgivelse af en visumansøgning.

Danmark er medlem af Schengen. Det vil sige, at der ansøges om et Schengenvisum, når der søges om visum til Danmark. Vær opmærksom på at søge visum hos det Schengenland, der udgør din primære destination. Det betyder, at du skal søge om visum hos det Schengenland, hvor du opholder dig længst tid. Hvis du opholder dig det samme antal dage i to eller flere Schengenlande, skal du søge om visum til det Schengenland, du først rejser ind i.

Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at arbejde i Danmark på et Schengenvisum. Hvis du har planer om at arbejde eller være i Schengen i mere end 90 dage, skal du søge om arbejds- eller opholdstilladelse.

Familiemedlemmer til EU/EEA eller schweiziske statsborgere, der benytter deres ret til fri bevægelighed i et EU land, har ret til at få deres visumansøgning behandlet i henhold til særlige EU regler

Inden du ansøger

Information om COVID-19

Vær opmærksom på at visumudstedelse på de danske repræsentationer er begrænset grundet indrejserestriktioner til Danmark. Det er muligt at indlevere en visumansøgning, hvis du er bosat i et land, der karakteriseres som åbent. Du kan se, om dit land er åbent eller i karantæne her.

Hvis du er bosat i et karantæneland, kan du indlevere en visumansøgning, hvis din indrejse til Danmark har et anerkendelsesværdigt formål. Læs mere om anerkendelsesværdige formål her.

Repræsentationsaftaler

Danmark er i nogle lande repræsenteret af andre Schengenlande, der behandler visumansøgninger på vegne af Danmark. Disse aftaler er midlertidigt suspenderet med undtagelse Norge vedrørende ansøgning om opholdstilladelse. Det er derfor ikke muligt at indgive en visumansøgning til Danmark via et andet Schengenland.

_______________________________________________________________________________________________________________________________ 

Vi anbefaler, at du ansøger om visum i god tid inden din afrejse. Du kan søge max 6 måneder før din afrejse og senest 15 dage inden din indrejse til Schengen. Vær opmærksom på, at hvis du indleverer din ansøgning mindre end 15 dage før din indrejse i Schengen, kan det medføre, at afgørelsen bliver truffet efter din planlagte rejsedato.

Du kan her få et overblik over, hvor du kan indgive din visumansøgning. Vær opmærksom på, at Danmark ikke har visumansøgningscentre eller danske repræsentationer i alle lande. Visse steder er Danmark i stedet repræsenteret af et andet Schengenland. Hvis du ansøger fra et land, hvor Danmark er repræsenteret af et andet Schengenland, skal du ikke bruge den danske online ansøgningsportal, ApplyVisa. 

Du kan kun indlevere din ansøgning på et visumansøgningscenter eller i ganske særlige tilfælde, på en dansk repræsentation (ambassade eller generalkonsulat) i et land, hvor du opholder dig lovligt.

Hvis du skal til Grønland og/eller Færøerne, skal du gøre opmærksom på dette overfor personalet, som du indleverer din ansøgning til. Læs mere om visum til Grønland og/eller Færøerne her.

Når du udfylder din visumansøgning, skal du angive hvor mange indrejser, du ønsker til Schengen. Hvis du søger om en enkelt indrejse (single entry visa), kan du rejse ind i Schengenområdet og besøge flere Schengenlande i et besøg uden at forlade Schengenområdet. Single entry visa udstedes altid for et begrænset antal dage. Flere indrejser (multiple entries visa) giver dig mulighed for at rejse ind og ud af Schengen. Multiple entries visa udstedes enten for et begrænset antal dage eller for længere perioder.

Schengenlandene er Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig

Ansøg og betal online

Gå til den online ansøgningsportal ApplyVisa. Her skal du:

1) registrere en bruger

2) udfylde ansøgningen

3) betale visumgebyret

4) printe og underskrive kvitteringen/cover letter

Hav dit pas og kreditkort klar, når du ansøger og betaler.

Dokumentation

Kvitteringen fra ApplyVisa skal indleveres på visumansøgningscenteret sammen med en række dokumenter baseret på formålet med din rejse (forretning, turist, familiebesøg osv.). Du finder dokumentkravene på hjemmesiden for det visumansøgningscenter, hvor du indleverer din ansøgning.

En visumansøgning skal som minimum indeholde

1) en underskrevet ansøgning, som er indleveret max 6 måneder før indrejse i Schengenområdet

2) et gyldigt pas, som er gyldigt tre måneder ud over den planlagte udrejse fra Schengenområdet. Passet skal indeholde minimum to blanke sider og være udstedt inden for de sidste 10 år

3) biometri (fingeraftryk og billede), som du får optaget på visumansøgningscentret, eller i få tilfælde på den danske repræsentation

5) kvittering for betalingen af visumgebyret

Vær opmærksom på, at nogle visumansøgere skal have en invitation fra værten i Danmark baseret på formålet med rejsen. Se denne side for forskellige former for invitationer. Invitationer fra denne side er ikke obligatoriske at anvende.

En visumansøgning er først gennemført, når du er mødt personligt op på visumansøgningscenteret og har indleveret ansøgningen.

Indlevering af ansøgningen

Når du ansøger på ApplyVisa, vil du blive bedt om at vælge et visumansøgningscenter eller en dansk repræsentation, hvor du skal indlevere dit underskrevne cover letter fra ApplyVisa, supplerende dokumentation, pas og få din biometri optaget. Vær opmærksom på, at dit pas og dokumenter opbevares på den danske repræsentation, mens visumansøgningen sagsbehandles og vil blive leveret tilbage, når der er truffet en afgørelse.

Når du ansøger om et visum, vil du på visumansøgningscentret og i få tilfælde den danske repræsentation få optaget din biometri (fingeraftryk og billede). Hvis du inden for de seneste 59 måneder har fået dine fingeraftryk optaget i forbindelse med en tidligere visumansøgning, behøver du ikke at få optaget dine fingeraftryk igen.

Læs her information om, hvordan din biometri behandles.

Nogle ansøgere er fritaget for at få optaget biometri. Dette gælder bl.a. børn under 12 år, personer hvor det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, statsoverhoveder og regeringsmedlemmer såvel som medlemmer af disses officielle delegationer, når disse er inviteret af medlemslandes regeringer eller internationale organisationer for officielle besøg.

Vær opmærksom på, at der ud over visumgebyret optages et servicegebyr, der skal betales til visumansøgningscenteret.

Sagsbehandlingstid

Den sagsbehandlende repræsentation har 15 dage til at behandle en visumansøgning fra den dato, repræsentationen modtager din ansøgning, pas og biometri. I sager, hvor der er behov for yderligere sagsbehandling, kan sagsbehandlingen tage op til 45 dage.

Repræsentationen kan ikke besvare henvendelser om status på din ansøgning på e-mail grundet dansk lovgivning om beskyttelse af persondata. Kontakt i stedet det visumansøgningscenter, hvor du har indleveret din ansøgning for information om, hvor langt din ansøgning er i processen.

Afgørelse

Efter visumansøgningen er behandlet, får du besked af visumansøgningscentret eller i visse tilfælde repræsentationen.

Visummet er enten udstedt eller afslået:

Udstedt, og du får dit pas tilbage med en visumsticker isat. Vær opmærksom på, at det er dit ansvar at kontrollere, at informationen på visumstickeren er korrekt såsom navn, pasnummer og visumperioden. For vejledning til hvordan visumstickeren læses, se her. Hvis du opdager en fejl på stickeren, skal du, hurtigst muligt, kontakte visumansøgningscenter eller den udstedende repræsentation for at få fejlen rettet.

Vær opmærksom på, at et visum ikke automatisk giver ret til indrejse i Schengen. Ved Schengengrænsen vil du blive bedt om at fremvise dit pas med det gyldige visum, og du kan desuden blive bedt om at fremvise anden dokumentation såsom bevis for, at du har tilstrækkeligt med penge til at kunne dække dine udgifter under dit besøg i Schengen, dokumentation for formålet med rejsen (invitation, hotel reservation(er) osv.) og/eller en returbillet ud af Schengenområdet.

Eller

Afslag, og du modtager dit pas og et afslagsbrev, hvor der står, hvorfor du har fået afslag. Afslagsbrevet indeholder ligeledes information om, hvorvidt afslaget er automatisk påklaget til de danske udlændingemyndigheder, eller om du selv skal indgive en klage over afgørelsen, hvis du ønsker at klage. Læs mere om indgivelse af en klage over en afgørelse her.

Hvis du ønsker at indgive en klage over personalet på visumansøgningscentret (VFS), hvor du har indleveret din ansøgning, skal det pågældende visumansøgningscenter kontaktes.

Vær opmærksom på, at hverken visumgebyret eller servicegebyret til visumansøgningscentret bliver refunderet, hvis en visumansøgningen bliver afslået.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Hvor kan du søge om visum?