Gå til indhold

Patent, varemærker og rettigheder

Finsk lovgivning vedr. intellektuel ejendomsret er i høj grad harmoniseret med EU's og de andre nordiske landes lovgivning på området. Dette gælder kunstnerisk ejendomsret, patenter, varemærker, design og tekniske brugsmønstre (mindre patent).

Foruden finske love, dekreter og internationale konventioner har kendelser fra Finlands Højesteret, den Højeste Administrative Ret og Helsingfors Appelret indflydelse på området. Endelig har også beslutninger truffet af Finlands Handelsregisters appelinstans indflydelse.

Patent- og Registerstyrelsen i Finland

Patent- og Registerstyrelsen behandler sager vedrørende patenter, varemærker, design og brugsmønstre. Handelsregistret hører under det finske handels- og industriministerium, som er ansvarlig for lovgivningen på området for intellektuel ejendomsret. Handelsregistrets hjemmeside findes både i svensk og engelsk version.

Patent- och Registerstyrelsen

Arkadiagatan 6 A, Helsingfors
PB 1140, 00101 Helsingfors
Tel: (09) 6939 500
Fax: (09) 6939 5328
Åbningstider: man-fre 8.00-16.15

 

Bestemmelser i EU

Patent- og varemærkebestemmelser i EU kan findes hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Opdateret d. 20. juni 2016