Spring til indhold

Gode råd fra den Internationale Operative Stab

Medlemmerne af den Internationale Operative Stab* er blevet enige om følgende råd til danske rejsende i en krisesituation:

  • Sæt dig ind i dine forsikringsbetingelser – også når det gælder korte rejser i Europa. Med det blå sundhedskort er du stillet på lige vilkår med lokale borgere i det pågældende land, du rejser i. Generelt gælder det, at det blå sundhedskort udelukkende dækker nødvendig læge- og hospitalsbehandling m.v. fra den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i.
  • Det er rejseforsikringsselskaberne, som kan yde f.eks. krisepsykologisk hjælp eller arrangere tidlig hjemrejse - vel og mærke, hvis man har en forsikring. Det kan f.eks. være via en familieforsikring, et kreditkort eller via en årsrejseforsikring.
  • Undersøg, hvad din forsikring dækker. Der er forskelle på dækningsgraden. Er der mulighed for krisepsykologisk bistand, hvis du er tæt på et terrorangreb og er bistand til hjemrejse omfattet osv. Og dækker den kun dig selv eller er dine medrejsende også dækket?
  • Medbring kontaktoplysninger på dit forsikringsselskab og den alarmcentral, som dit forsikringsselskab benytter. Kod de relevante telefonnumre ind i din mobiltelefon.
  • Udenrigsministeriets Borgerservice og ambassaderne bistår med kontakt til udenlandske myndigheder i forbindelse med nødsituationer, udstedelse af nødpas og efterlysning af personer, som pårørende i Danmark ikke kan få kontakt til i en nødsituation.
  • Registrér dig på danskerlisten på um.dk og download Udenrigsministeriets app UM Rejseklar.
  • I tilfælde af en krisesituation: Hold dig så vidt muligt orienteret om situationen via lokale medier og følg myndighedernes anbefalinger. Er du i tvivl om situationen i lokalområdet så spørg der hvor du opholder dig.
  • Taler du ikke lokalsproget, vil internationale medier som BBC og CNN ofte have aktuel dækning.
  • Følg Udenrigsministeriet Borgerservice på Facebook og Twitter. Vi vil forsøge at opdatere så hurtigt som muligt via den danske ambassade på stedet.
  • Hvis du har brug for hjælp til tidlig hjemrejse, krisepsykologisk bistand mv.:
    Kontakt dit forsikringsselskabs alarmcentral:
    SOS International +45 7010 5050
    Europæiske +45 7010 9030
    Falck Global Assistance +45 7025 0405
    Gouda +45 3315 6060
    Bupa Global +45 70 23 24 60
  • Hvis du har brug for kontakt til lokale myndigheder eller du har pårørende, du ikke kan få kontakt til, så kontakt Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på +45 3392 1112. Du kan også sende en mail på bbb@um.dk 

* IOS er sammensat af repræsentanter fra offentlige myndigheder og private samarbejdspartnere, herunder fra rejsebranchen, alarmcentralerne og forsikringsbranchen.