Spring til indhold

Praktikant i handelsafdelingen

Bliv praktikant i handelsafdelingen ved Den Danske Ambassade i Helsinki og få arbejdserfaring, der er guld værd i erhvervslivet. Vi søger praktikanter hvert forår og efterår. Næste gang søger vi praktikanter i marts 2018.

Hvis du er finsk studerende og er interesseret i at blive studentermedhjælper  i handelsafdelingen, se opslaget på ambassadens finske hjemmeside

Er du interesseret i markedsforhold og erhvervslivet? Har du lyst til en arbejdsdag med mangfoldige opgaver? Har du lyst til at være en del af et mindre team med højt humør og et godt sammenhold? Har du lyst til at få indblik i den danske eksport til Finland?

Såfremt ovenstående afspejler dine personlige ambitioner til en praktikplads, så kan et praktikophold ved den danske ambassade i Helsinki være en unik mulighed for dig. I 2018 bliver der fejret 100-året for diplomatiske relationer mellem Danmark og Finland, og ambassaden planlægger at markere dette jubilæum med flere begivenheder.

Opgaverne for praktikanten vil være

  • Søgning af finske samarbejdspartnere for danske firmaer
  • Markedsundersøgelser indenfor forskellige sektorer
  • Udarbejdelse af forskellige tekster til rapporter, markedsnyheder etc.
  • Planlægning og afvikling af diverse arrangementer, så som markedsbesøg
  • Kommunikative opgaver i forbindelse med hjemmeside og sociale medier
  • Ad hoc opgaver

Vi forventer, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har erhvervet dig en bachelorgrad.


Kvalifikationer

  • Du læser cand.merc/cand.oecon/cand.negot e.l. 
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du har grundlæggende kendskab til IT
  • Du interesserer dig for markedsforhold og erhvervslivet
  • Du har gode formuleringsevner og flair for tekstproduktion
  • Du er initiativrig, selvstændig og fleksibel
  • Du er grundig og ansvarsbevidst samt indstillet på at levere en betydelig arbejdsindsats

Aftaleforhold og løn

Et praktikophold er som regel af 6 måneders varighed.

Praktikanterne tilknyttes ambassaden under de af Udenrigsministeriet udarbejdede ”Regler for administration af praktikanter pr. 1. august 2015”.

Praktikopholdet er ulønnet, men ambassaden yder et månedligt tilskud til dækning af specificerede og dokumenterede udgifter inden for en månedlig beløbsgrænse på 3.600 DKK. Det kan være udgifter til rejse ved tiltrædelse og ophør af praktikopholdet, bolig, forsikringer, lokal transport samt andre typer af udgifter, der knytter sig til praktikopholdet. Det er under opholdet muligt at modtage SU efter gældende regler. Herudover opfordres praktikanten til at søge legater til at dække eventuelle øvrige udgifter. Der er også mulighed for Erasmus+ tilskud alt efter praktikantens institutions individuelle aftaler. Praktikanten er selv ansvarlig for at finde en bolig.

Ansøgningsfrist
Næste gang søger vi en praktikant i marts 2018 med opstart den 1. august 2018.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om ambassadens arbejde på http://finland.um.dk/da/. Yderligere praktiske oplysninger kan i givet fald indhentes hos akademisk medarbejder Riikka Kuusilehto (riikuu@um.dk).