Spring til indhold

Dansk formandskab for Østersørådet

Danmark overtog den 1. juli 2019 formandskabet for Østersørådet.

Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler i den anledning:

” Jeg er stolt af, at Danmark det næste år varetager formandskabet for Østersørådet. Danmark var sammen med Tyskland initiativtager til organisationen, og vi føler et særligt ansvar for at vise Østersørådets værd som regionalt dialogforum. Vores førsteprioritet vil derfor være at sikre, at organisationen er bedst muligt rustet til at fremme dialog og samhørighed i hele Østersøregionen.”

Baggrund:
Danmark og Tyskland var i 1992 fælles initiativtagere til oprettelsen af Østersørådet, som et regional samarbejdsforum. Medlemslandende omfatter foruden Danmark og Tyskland, de øvrige nordiske lande, de baltiske lande, Polen og Rusland. Desuden deltager EU også i møderne. Formandskabet for organisationen roterer årligt mellem medlemslandend og den 1. juli 2019 overtog Danmark formandskabet efter Letland. Det danske formandskab løber frem til 30. juni 2020 og vil i høj grad fokusere på reformer af Østersørådet, så organisationen kan bevare sin rolle som et centralt dialogforum i regionen."