Spring til indhold

Landefakta

   Alt  Alt

Hovedstad

648.042 indbyggere i Helsinki (2018) 1.49 mio. i Helsinki regionen (2018)     

Areal

338.440 km2

Indbyggertal

5,52 mio. (2019)

Styreform

Republik (præsident Sauli Niinistö)

Officielle sprog

Finsk og svensk (87,6 % hhv. 5,2 %) (2018)

Religion

69,8 pct. af den finske befolkning er medlem af Finlands evangelisk-lutherske kirke. 1,1 pct. tilhører den Finsk-ortodokse kirke, mens 1,7 pct. tilhører andre trosretninger (2018).
Fakta-ark


Download her.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Historie

 

Her kan du læse om finsk historie.

Litteratur:
Meinander, Henrik 2006/2014. Finlands historia - Linjer, strukturer vändpunkter.

 

Økonomi

Økonomiske nøgletal kan du se her.

Politik

Parlament ( Eduskunta/Riksdagen )

Sammensætning (i alt 200 medlemmer)

Socialdemokratiet

40

De Sande Finner

39

Samlingspartiet

38

Centerpartiet

31

De Grønne
 

20

Venstre Alliancen

16

Svensk Folkeparti

10

Kristendemokraterne

5

Liike nyt

1

Regering


Statsminister
Antti Rinne, formand for Socialdemokratiet

Finansminister
Mika Lintilä, Centerpartiet

Europaminister
Tytti Tuppurainen, Socialdemokratiet

Udenrigsminister
Pekka Haavisto, De Grønne

Udenrigshandel- og udviklingsminister 
Ville Skinnari, Socialdemokratiet

Justitsminister
Anna-Maja Henriksson, formand for Svensk Folkeparti

Nordisk samarbejde- og ligestillingsminister
Thomas Blomqvist, Svensk Folkeparti

Indenrigsminister
Maria Ohisalo, formand for De Grønne

Forsvarsminister
Antti Kaikkonen, Centerpartiet

Kommune- og ejerskabsstyringsminister
Sirpa Paatero, Socialdemokratiet

Undervisningsminister
Li Andersson, formand for Venstre Alliancen

Videnskabs- og kulturminister
Annika Saarikko, Centerpartiet

Jord- og skovbrugsminister
Jari Leppä, Centerpartiet

Transport- og kommunikationsminister
Sanna Marin, Socialdemokratiet

Beskæftigelsesminister
Timo Harakka, Socialdemokratiet

Økonomiminister
Katri Kulmuni, Centerpartiet

Social- og sundhedsminister
Aino-Kaisa Pekonen, Venstre Alliancen

Familie- og omsorgsminister
Krista Kiuru, Socialdemokratiet

Miljø- og klimaforandringsminister
Krista Mikkonen, De Grønne

 

Indenrigspolitisk situation

Sauli Niinistö (Samlingspartiet) blev valgt til republikken Finlands 12. præsident i 2012, og i 2018 blev han genvalgt for endnu en 6-årig periode. Præsidenten har ansvaret for udenrigspolitikken i konsultation med regeringen. Generelt er finsk udenrigs- og sikkerhedspolitik præget af konsensus og kontinuitet.

Det seneste rigsdagsvalg fandt sted søndag den. 14. april 2019. Socialdemokratiet vandt en snæver sejr med 17,7 pct. af stemmerne, efterfulgt af De Sande Finner med 17,5 pct., Samlingspartiet med 17 pct., Centerpartiet med 13,8 pct., De Grønne med 11,5 pct., Venstre Alliancen med 8,2 pct., Svensk Folkeparti 4,5 pct. og Kristendemokraterne 3,9 pct. Valgdeltagelsen var 72 procent, hvilket er den højeste siden 1991. Der blev valgt et rekordhøjt antal (93) kvinder til parlamentet.

Den nuværende regering tiltrådte den 6. juni 2019. Regeringen ledes af den socialdemokratiske statsminister, Antti Rinne. Regeringen er en bred centrum-venstre koalition og består foruden Socialdemokratiet af Centerpartiet, De Grønne, Venstre Alliancen og Svensk Folkeparti.

Rinne regeringen har i sit program fokus på bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, uddannelse, lighed samt social- og sundhedsområdet. Hertil kommer klimapolitikken, som et højt prioriteret emne for regeringen med mål om CO2 neutralitet i 2035. De samme emneområder er også regeringens kernefokus i EU-politikken samt emner som sikkerhed og forsvar, hybride trusler, herunder desinformation samt migration.

Du kan læse hele regeringsprogrammet her.

Udenrigspolitisk situation

Fundamentet for finsk udenrigspolitik er EU-medlemskabet. Finland blev medlem af EU i 1995 (sammen med Sverige), af eurosamarbejdet i 1999 og af Schengen i 2001. Finland befinder sig således i kernen af det europæiske samarbejde. EU-samarbejdet tillægges også stor sikkerheds- og forsvarspolitisk betydning, og man ser gerne en styrkelse af EU’s forsvarssamarbejde, herunder et tættere samarbejde mellem EU og NATO. Der er i den finske befolkning generelt stor opbakning til EU-samarbejdet. Ifølge de seneste tal er 56% positive over for EU-medlemskabet. Et tal der har været stigende de seneste år.

Finland overtog EU-formandskabet d. 1. juli 2019. Du kan læse om Finlands prioriteter i formandskabsprogrammet her.

Endvidere er partnerskabet med NATO, forholdet til Rusland samt det nordiske samarbejde vigtige elementer i finsk udenrigspolitik. Finland opretholder militær alliancefrihed og et betydeligt territorialforsvar baseret på værnepligt. Finland tog initiativet til oprettelsen af EU's Nordlige Dimension, som sigter mod at øge samarbejdet mellem EU, Norge, Island og Rusland på områder som miljø, handel, transport og energi. Stabilitet i Arktis samt udvikling af samarbejdet i Arktis er højt prioriterede mål i den finske udenrigspolitik.

Sprog

Finlands to officielle sprog er finsk og svensk og Finlands status som tosproget land er indskrevet i den finske grundlov. Den svensktalende del af den samlede finske befolkning udgør i dag ca. 5 % og bor primært i kystområderne mod syd og vest. Der er dog store forskelle på andelen af svensktalende fra kommune til kommune og flere kommuner er etsprogede svenske. En kommune er efter finske regler tosproget, hvis en minoritet udgør mere end 8 % eller 3000 personer - langt de fleste finner lever i tosprogede kommuner. Da Finland hørte under det svenske kongerige udgjorde den svensktalende del af befolkningen ca. 15 %. Af resursemæssige årsager er det i praksis ikke alle kommuner, der kan opretholde offentlig service på svensk. Det gælder især i områderne mod nord og nordøst, hvor antallet af svensktalende er yderst begrænset.

I undervisningen

Det er valgfrit for forældre at vælge en enten svensk- eller finsksproget skole til deres barn. Undervisning i begge sprog er dog obligatorisk for alle skolebørn og gymnasieelever uanset, hvilket hovedsprog skolen har. Der kan dog være store forskelle på hvordan sprogene prioriteres af skole, forældre og elever også i forhold til tredje sprog. Typisk prioriteres finskkundskaber højere hos det svensktalende mindretal end omvendt.

En indførelse af deciderede tosprogede skoler er i dag til diskussion.


 

Svensk i medierne

Der findes et bredt udbud af medier på svensk. Primært er der tale om lokale medier i områderne med overvejende svensk-talende indbyggere. Men også det offentligt ejede medieselskab YLE, tilbyder tv og radio på svensk. Hufvudstadsbladet er Finlands største landsdækkende avis på svensk.

Øvrige sprog

Udover finsk og svensk er også samisk officielt sprog i de områder, der betragtes som det oprindelige finske folk, samernes hjemland – her bor ca. 4000 samere.

Også romani har opnået forfatningsmæssig beskyttelse. Romaerne, som har været en minoritet i godt 500 år, udgør i dag ca. 10.000 personer.

6 % af den samlede befolkning i Finland taler et fremmed sprog (andet end finsk, svensk eller ét af de samiske sprog) som modersmål.

Natur

Arealmæssigt er Finland et af EU’s største lande, men samtidig også et af Europas tyndest befolkede med blot 18,1 indbyggere pr. km2. Langt de fleste finner bor i kystområderne i syd, mens store områder i Nordfinland stort set er ubeboede.

Omtrent 7 % af det finske areal er landbrugsjord, mens ca. 70 % er dækket af skov, og den finske skovindustri hører da også blandt Finlands vigtigste.

Finland er kendt som de tusind søers land, men rummer faktisk hele 187.000 søer, hvilket gør Finland til det land i verden med flest søer. Søerne blev skabt i slutningen af sidste istid, da iskappen under sin tilbagetrækning udhulede mindre modstandsdygtige områder i det finske grundfjeld. Søerne er flere steder forbundet i større søsystemer, hvoraf et enkelt huser en sjælden bestand af ferskvandssæler.

De mange søer, de enorme skove og hele Finlands storslåede natur i sin helhed danner rammen om mange af finnernes sociale og sportslige aktiviteter, men er i mindre grad attraktion for de relativt få turister, der besøger Finland.

Finland hører blandt forkæmperne indenfor miljø- og naturbeskyttelse.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind