Spring til indhold

Danmark og Finland fejrer 100 året for diplomatiske relationer

I dag den 10. januar 2018 fejrer vi 100 året for diplomatiske relationer mellem Danmark og Finland. Denmark anerkendte Finlands selvstændighed den 10. januar 1918 med et telegram, hvor udenrigsminister Erik Scavenius meddelte, at den danske regering anerkender Finland som fri og uafhængig stat og samtykker i at træde i direkte forbindelse med Finlands regering.

I anledning af 100 året har Hendes Majestæt Dronning Margrethe II sendt sine lykønskninger til republikkens præsident Sauli Niinistö:

”H.E. Sauli Niinistö
Finlands præsident

Det er mig en glæde at sende de varmeste gratulationer i anledning af 100 året for Danmarks anerkendelse af Finland som selvstændig stat. Det glæder mig, at de bilaterale relationer blev etableret på et tidligt tidspunkt i Finlands historie, og at de fortsætter med at styrkes dag for dag. Vore to lande er i dag tæt forbundne i det nordiske samarbejde såvel som internationalt, hvor vi i fællesskab arbejder for den samme sag.

Margrethe R.”

Ambassaden vil markere 100 året med forskellige arrangementer i løbet af 2018. Et logo og et hashtag bliver brugt for at promovere 100-års fejringen. Motivet på logoet er et papirklip af H.C. Andersen og forestiller to svaner – Danmarks og Finlands nationalfugle.

DKFIN100
Logoet for 100-års fejringen

sahke
Telegram fra udenrigsminister Erik Scavenius den 10.1.1918.