Spring til indhold

Sektorer i fokus

Aktuelle vækstområder

""

Arkitektur, byggeri og anlæg

Byggesektoren var nogenlunde stabil efter krisen, men i øjeblikket er situationen vanskeligere. Kontorbyggeri og industrielt byggeri ligger lavere end normalt. Omsætningen af byggevirksomheder faldt med 1,3 % i 2013, mens omsætningen af anlægsaktiviteter voksede med 4,9 % i 2013. Det forventes, at faktorer som stigning i indkomstniveauet, migration til byområderne, solid efterspørgsel fra detailhandlen og turisme kan sætte moderat skub i byggebranchen. Samtidig forventes det, at det institutionelle byggeri vil stige som følge af en høj vægtning af uddannelsessystemet og innovation. Der er i øjeblikket mange udviklingsprojekter i gang, som har til formål at forny bycentre og kommuner. Dette spiller ind på renovationsarbejdet, som er et stigende område indenfor byggeri, hvor der i øvrigt kan hentes statsligt tilskud.

IT, kommunikation og elektronik

I Finland er man opmærksom på, at Danmark er langt fremme med udvikling og brug af offentlige IT-serviceydelser. Der er stor finsk interesse for innovative løsninger. IT markedet estimeres at have en værdi på 27 milliarder danske kroner, sammenlignet med det danske marked med en værdi på 36 milliarder. I de kommende år vil der være fokus på øget produktion af it-tjenester. I Finland alene har disse industrier samlet set en omsætning på 22,7 milliarder euro og beskæftiger 102.000 personer direkte.

Energi og miljø

Finland investerer både i vedvarende energi og atomkraft. Vindenergiproduktionen forudses udbygget fra et lavt niveau til mindst 2000 MW. Samtidig foretages store investeringer i biomasse. Varmepumper er et fortsat voksende marked.

Fødevarer og landbrug

Udover at være en port til det russiske og baltiske marked, repræsenterer Finland mange forretnings muligheder. Fra forbrugerne er der stor efterspørgsel efter funktionelt og sundt mad, hvilket også støttes af staten. Derudover efterspørger finnerne i højere grad økologiske alternativer samt produkter uden konserveringsmidler. En anden trend på det finske marked er interesseren for nye smagsoplevelser og mere fornem madlavning, hvilket medfører efterspørgsel efter kulinariske kvalitetsprodukter. Forbrugerne foretrækker varer med ingredienser af høj kvalitet, hvilket resulterer i en øget efterspørgsel for danske delikatesser.
Se sektoranalysen nedenfor.

Møbler, mode og design

Finnerne sætter stor pris på dansk design. Danske varemærker udgør en betydelig andel af det finske detailmarked, og Finland var i 2012 Danmarks 5. største eksportmarked indenfor mode og tekstil. Også danske møbler og lamper sælger godt i Finland, og en lang række møbel- og designvirksomheder er repræsenteret i Finland via franchise eller via distributører og agenter. Helsinki var i 2012 World Design Capital, og der er derfor en betydelig international interesse for Finland på designfronten. Det smitter også af på de danske virksomheder, der har valgt at være repræsenteret i Finland.

Sundhed

Det finske marked for velfærdsteknologi og velfærdsydelser vokser. Det der først og fremmest driver væksten, er stigende markedsliberalisering, outsourcing, nedskæringer og en aldrende befolkning. 20% af Finlands sundhedsydelser kommer fra private virksomheder – dette er en mulighed for danske virksomheder. Innovative virksomheder, der finder omkostningseffektive måder at levere velfærdsydelser på, er i høj kurs, da de nuværende systemer er dyre.

Maskiner og underleverancer

Væksten i den finske maskin- og metalindustri følger udviklingen i verdensøkonomien. For øjeblikket skaber væksten i verdensøkonomien nye ordrer i den finske maskin- og metalindustri. Danske virksomheder har mulighed for at ride samme bølge som underleverandører, og eftersom den finske maskin- og metalindustri er af betydelig størrelse, er muligheden for at komme ind på markedet attraktiv for danske virksomheder.