Spring til indhold

Told og afgifter

Told

Danske eksportører er fritaget for told og toldklarering. Med hensyn til afgiftsmæssig kontrol og statistisk registrering sker den, som i Danmark, efter gældende EU-regler.

EU-oprindelsesprodukter samt importvarer, der forudgående er indfortoldet til fri omsætning i EU, underligger ikke importafgift. Toldopkrævning og toldprocedurer afvikles i overensstemmelse med den fælles EU-toldkodeks, ligesom det er toldsatserne i den fælles EU-importtarif, der anvendes ved fortoldning af varer, der ikke er i fri omsætning.

Toldanmeldelse og registrering sker hos de lokale toldmyndigheder ved varens ankomst eller snarest derefter. Anmeldelsesfristerne følger EU's regler. Dvs. for søtransport er anmeldelsesfristen 45 dage, og for varer, der forsendes ad anden vej end søvejen, er anmeldelsesfristen 20 dage.

Told
Telefon +358295 5200 (åbent man-fre kl. 8.00-16.15)
Hjemmeside: www.tulli.fi

Moms

Moms i forbindelse med inter-EU-handel afregnes efter reglerne i den fælles EU-momsordning. Det samme gælder for så vidt angår EU-harmoniserede punktskatter (forbrugsafgifter). Ikke-EU-harmoniserede punktskatter opkræves efter reglerne i den nationale skattelovgivning. Indførsel af varer fra andre lande end EU-lande, herunder indførsel via dansk frihavn eller toldlager, er underlagt normal toldklarering.

Forbrugsafgifter er altså EU-bestemt. Der beregnes dog nationale afgifter for visse varer, såsom øl, alkohol, vin og læskedrikke.

Som hovedregel er den finske moms (mervärdesskatt) på 24%. Lavere satser gælder for varer som levnedsmidler og foderstoffer (14%), lægemidler, bøger, visse tjenesteydelser, fx persontransport, logi og biografforestillinger (10%). Ved eksport til momsregistreret importør skal momsen ikke påføres fakturaen, men importørens momsregistreringsnummer skal angives.

Momsregistreringsnummeret er mærket med kendingsbogstaverne FIN tillagt otte cifre. Alle selvstændige erhvervsdrivende, der handler med varer og afgiftspligtige ydelser i Finland, er underlagt momspligt. Danske virksomheder uden sæde i Finland må gerne sælge til finske slutbrugere eller andre uden momsregistreringsnummer, såfremt virksomheden er momsregistreret i Finland. Læs mere om registrering.

 

Redigeret 20. juni 2016