Spring til indhold

Finsk arkitektur


Én af de arkitekter,der har sat det største præg på Finsk byggekunst, er tyskeren C.L. Engel (1778-1840), som kom til Helsingfors i 1816 for at opbygge den nye hovedstad. Arkitekturen var en såkaldt enkel klassicisme med Sankt Petersborg i Rusland som forbillede. De offentlige, søjlesmykkede bygninger i pudset tegl blev malet lyse, de fleste gule. Engels stil påvirkede byggeriet i hele landet, hvor de fleste huse på daværende tidspunkt endnu blev opført i træ. Engel har tegnet utallige bygninger i hele Finland fra Lapland til Åland. Eksempler på hans mest kendte værker er Helsingfors Domkirke og Helsingfors universitets hovedbygning.


Helsingfors Domkirke


Eliel Saarinen (1873-1950) var i 1902 én af de drivende kræfter bag stilfornyelsen, som var inspireret af den engelske Arts and Crafts bevægelse. I stedet for den klassiske arkitektur kom der nu fokus på asymmetriske og udtryksfulde former, som gerne skulle udtrykke bygningens funktion. Ornamenter, for eksempel i form af bjørne og grantræer, oplevede en renæssance i samme periode. Saarinen står blandt andet bag Helsingfors Hovedbanegård, opført 1910-14, som i dag står som bevis for periodens modsat rettede tendenser med facader i granit og haller i beton og stål.

Mellemkrigstidens funktionalisme kom i Norden klarest til udtryk i Finland. Alvar Aalto (1898-1976), var med til at udvikle den "hvide arkitekturs" udtryksfulde stil. Et af karaktertrækkene ved denne stil er en mere frit udformet gennembrydning af facaden. Finlandiahuset i Helsingfors står som ét af hans mest berømte bygningsværker. Men Aalto er også manden bag flere større bygninger uden for Finland – fx Nordjyllands Kunstmuseum i Danmark, som han byggede i samarbejde med bl.a. den danske arkitekt Jean-Jacques Barüel. Aalto er også kendt som designer. Hans møbler og glaskunst er stadig meget populære i de finske hjem. Én af hans mest kendte værker er den asymmetriske, bølgende glasvase, som også er kendt under navnet Aalto vase.


Finlandiahuset


Professor Reima Pietilä (1923-1993) prægede med sit særegne ekspressive formsprog de arkitekter, der kom fra Oulu (Uleåborg) arkitektskole efter 1970'erne. En del sluttede sig til den internationale postmodernisme med arbejder i træ og tegl i protest mod den mekaniserede funktionalisme og i modsætning til Helsingfors-skolens modernister. Pietilä, som oftest arbejdede sammen med sin kone, Raili, var selv mønsterbryder i sin tid. Han blev verdensberømt for sit opgør med den standardiserede og modulopbyggede tilgang som prægede arkitekturen på det tidspunkt og gjorde en dyd ud af at der var sammenhæng imellem bygninger og de omgivelser, som de indgik i. Reima og Raili Pietilä har blandt andet tegnet præsidentens bolig, Talludden, i Helsingfors.